Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Publiceret

25. oktober
2015

JA til Europa

Skal danskerne bidrage til fælles løsninger på fælles problemer eller holde os uden for indflydelse? Det er i helt kort form spørgsmålet danskerne skal forholde sig til ved folkeafstemningen om retsforbeholdet.

For Radikale Venstre er der ingen tvivl: De bedste løsninger er de fælles løsninger. Derfor anbefaler vi et ja.
 
Danmark skal tættere på kernen i EU. Vi skal i særdeleshed være med i EU, når det giver mening. Specielt når det giver mening for den enkelte dansker, dansk politi og danske virksomheder.
 
Det nuværende danske retsforbehold holder Danmark uden for indflydelse. Derfor skal vi afskaffe forbeholdet, så vi fortsat kan bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, forbedre konkurrencevilkårene for danske virksomheder og give danskerne den samme retsstilling som resten af europæerne.
 
Kriminalitet i Europa er blevet betydeligt organiseret med over 3.600 organiserede kriminelle grupper, som alle samarbejder på tværs af grænserne. Danmark kan umuligt bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet alene.
 
Vores svar skal være grænseoverskridende og hedder Europol – det fælleseuropæiske politisamarbejde. Her har vi nemlig en fælles, velkoordineret indsats mod organiseret kriminalitet. Det er stort set alle partierne i Folketinget også enige om. Selv de euroskeptiske nej-partier, DF og LA, mener at vi skal være med i Europol.
 
Netop Europol fremhæves ofte, fordi det er et af de fineste eksempler på, hvordan vi i EU i fællesskab tackler grænseoverskridende problemer. Dansk politi bruger Europols faciliteter hver dag som et nøgleinstrument i optrevling af kriminelle netværk – f.eks. narkosmugling, børneporno og menneskehandel.
 
Det taler sit eget tydelige sprog, når dansk politi brugte Europols database over 71.000 gange i 2014. Det svarer til én søgning hvert ottende minut – året rundt. Norge – som står uden for EU - har en parallelaftale om Europol.
 
Parallelaftalen betyder bureaukrati, og nordmændene brugte kun databasen ca. 2.000 gange i 2014. Det gør en klar forskel for bekæmpelsen af kriminalitet at dansk politi har direkte adgang til Europols database. Fordelene er åbenlyse.
 
Derfor skal vi sikre, at Danmark også fremover er fuldt og helt med i Europol – også når samarbejdet bliver tættere. Det er bare én meget vigtig grund til at droppe retsforbeholdet, som vil sætte os uden for Europol i 2016 og føre os ned ad en usikker vej, hvis ikke vi overgår danskerne stemmer ja.
 
Det er dog vigtigt at understrege, at afstemningen handler om meget mere end Europol. Den handler om dansk indflydelse i Europa. Den handler om muligheden for at følge med udviklingen, i takt med at verden forandrer sig. Og hvis vi skal være med til at præge udviklingen, skal vi afskaffe retsforbeholdet.
 
Man skal huske på, at Europa ikke altid har set ud, som det gør nu. Vi har fået skabt et Europa, hvor mennesker kan bevæge sig frit. Danskere har mulighed for at købe et hus i Berlin, studere i Prag, arbejde i London, nyde deres otium på solkysten – og finde kærligheden hvor som helst.
 
Det er rettigheder som nærmest virker selvfølgelige for de fleste mennesker efterhånden. Men det er det langt fra. Det har taget lang tid at bygge det system. Den frie bevægelighed er skabt over mange år i et tæt europæisk samarbejde.
 
Disse rettigheder er blevet sikret gennem mange års politisk vilje til at skabe et fredeligt Europa, hvor alle lande samarbejder om et forenet Europa, hvor borgernes rettigheder og muligheder er sikret, uanset hvilket EU-land, de har slået sig ned i.
 
Det stigende samvær på tværs af grænser, har også medført et behov for fælles systemer og regler. Det er essentielt, hvis den frie bevægelighed for mennesker, varer og virksomheder skal fungere i praksis.
 
Danskerne handler utroligt meget over nettet. Meget mere end vores europæiske medborgere. Danskerne købte varer for over 20 mia. kr. i europæiske netbutikker i 2014. Og tendensen fortsætter. Derfor skal det være lettere for danskerne at klage over udenlandske varer. Det bliver det, hvis vi afskaffer retsforbeholdet.
 
Når vi finder kærligheden og gifter os med borgere fra andre EU-lande, er det nødvendigt at vide, hvilke regler der gælder, hvis vi skulle blive skilt. Når vi får børn med borgere fra andre EU-lande, skal vi vide, hvilke regler der gælder for forældreansvaret. Det skaber mere tryghed og mindre besvær for både forældre og børnene.
 
Hvis man som voldsramt kvinde har et tilhold med en ekskæreste eller eksmand, så skal det være muligt at tage sit tilhold med udover landets grænser. Dette vil beskytte de 116.000 danskere, som har et tilhold. Det er nogle af de områder, vi vil blive bedre til at håndtere med et ja den 3. december.
 
Danske virksomheder nyder godt af den frie bevægelighed og et fredeligt Europa. Men retsforbeholdet gør det eksempelvis svært at inddrive gæld fra virksomheder i andre EU-lande. Også dette vil blive lettere ved at afskaffe retsforbeholdet til fordel for tilvalgsordningen.
 
Verden udvikler sig. Europa udvikler sig. Danmark skal følge med. Vi står overfor en række store udfordringer. Disse skal løses i fællesskab, ikke hver for sig. Grænsebomme og forbehold begrænser vores frihed uden at løse problemerne. Derfor skal Danmark være med i fælles løsninger på retsområdet og også præge, hvordan nye tiltag skal se ud.
 
For os er det et ja til Europa, et ja til tryghed og et ja til øget dansk indflydelse.