Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Publiceret

01. november
2015

Det stemmer vi om

Danmark har haft et retsforbehold siden 1993. Hvorfor? 
Da danskerne stemte nej til Maastrichtraktaten i 1992, gik en række danske partier sammen og lavede en aftale, de kaldte ’det nationale kompromis’. Aftalepartierne var SF og Kristeligt Folkeparti, som havde anbefalet et nej, og Socialdemokratiet, Konservative, Radikale Venstre, Venstre og CD, som havde anbefalet et ja. Partierne blev enige om, at Danmark skulle tilgå Maastrichtraktaten med forbehold på fire områder: forsvar, en fælles europæisk mønt, unionsborgerskabet og den overstatslige retspolitik. 
 
Kompromisset blev forhandlet på plads som en aftale ved siden af Maastrichtraktaten, den såkaldte Edinburghaftale, der blev sendt til folkeafstemning i maj 1993, hvor et flertal af danskerne (56,7 %) stemte ja. 
 

 
Hvorfor vil Radikale Venstre gerne afskaffe retsforbeholdet?
Fordi det har været en klods om benet på Danmark og danskerne i mange år. Vi har argumenteret for en afskaffelse af forbeholdet i årevis. Nu haster det mere end nogensinde, da Danmark står til at ryge ud af det europæiske politisamarbejde Europol som følge af den nye forordning, der ”opgraderer” samarbejdet fra det mellemstatslige til det overstatslige niveau. Derudover vil den tilvalgsordning, som danskerne skal stemme om, indebære en række forbedringer af danske borgeres og virksomheders retsstilling i andre EU-lande.
 
Radikale Venstre ville hellere afskaffe retsforbeholdet helt. For i takt med at mennesker og varer – og kriminelle – bevæger sig mere og mere over grænser, er der brug for, at de regler og systemer, vi har, passer til den virkelighed. Europol og andre dele af det retlige samarbejde udvikler sig hele tiden. Det er godt, fordi det er et udtryk for, at vi hele tiden justerer vores systemer efter virkeligheden. Det skal Danmark i videst muligt omfang være en del af. Den større frihed, vi har fået til at bevæge os frit i hele EU, er et kæmpe gode for både borgere og virksomheder. Det må vi ikke rulle tilbage ved at opsætte grænsebomme eller andet. I stedet skal vi finde systemer og løsninger, som sætter os i stand til at håndtere de udfordringer, som følger med. 
 
Hvis danskerne stemmer ”ja” d. 3. december, bliver retsforbeholdet erstattet af en tilvalgsordning. Hvorfor? 
Radikale Venstre ville helst have afskaffet retsforbeholdet helt men støtter tilvalgsordningen, fordi det var den mulighed, der kunne skaffes flertal for på Christiansborg.
 
Dengang Danmark fik sit retsforbehold, var der ikke noget, der hed tilvalgsordning. Men siden har både Irland og Storbritannien fået en tilvalgsordning, og det er i virkeligheden en meget bedre måde at håndtere det på, hvis et EU-land ikke vil være med i alle dele af EU-samarbejdet på et givent område. For tilvalgsordningen giver fleksibilitet til, at Folketinget fra sag til sag kan tage stilling til, om Danmark skal deltage i en given retsakt. Dermed giver det også mulighed for, at vi som land kan følge med i den udvikling, der sker på fx retsområdet, så vi ikke får problemer, når vi pludselig står uden for noget, som det vil være til stor gavn for os at være med i – som tilfældet fx er nu, hvor Europol går fra at være et mellemstatligt til et overstatsligt samarbejde. 
 
Konkret betyder tilvalgsordningen altså, at et flertal i Folketinget kan beslutte, at Danmark skal gå med i nye retsakter på retsområdet. Og den politiske aftale, der er lavet, betyder, at de EU-positive partier er enige om, at man i denne kreds af partier skal være enige om det for at gå med i nye retsakter, eller – hvis der er uenighed – at det annonceres før et folketingsvalg, hvad de forskellige partiers stilling er. 
 
Et af hovedargumenterne for at stemme ja er, at Danmark således fortsat vil kunne deltage i Europol-samarbejdet. Hvorfor er det så vigtigt? 
Europol er EU’s politisamarbejde, som har til opgave at gøre samarbejdet mellem de nationale politimyndigheder mere effektivt, så man bedre kan bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. 
 
I 2013 fremsatte Kommissionen forslag til en ny forordning om Europol. Det skyldes især, at kriminaliteten har skiftet karakter. Den er blevet mere grænseoverskridende og organiseret, samt at kriminalitet har fået en ny digital dimension. Derfor er det vigtigt at styrke mulighederne for informationsdeling og koordination af fælles operationer.
 
Hvis Danmark ender med at ryge ud af Europol, vil det have alvorlige konsekvenser for Danmarks muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet som f.eks. terrorisme, menneskehandel, narkotikasmugling, organiseret indbrudstyveri, pædofili og børneporno.
 
Dansk politi vil ikke længere have adgang til informationer i Europol eksempelvis ved at søge i det fælles informationssystem. Dermed vil man afskære dansk politi fra at kunne bruge Europols database uden først at søge om tilladelse. Det er et vigtigt redskab for dansk politi, som brugte databasen mere end 71.000 gange i 2014 eller omtrent hvert 8. minut. Det vil være helt umuligt at foretage lige så mange bilaterale forespørgsler til politimyndigheder i andre lande. Derfor vil en udtræden have store negative konsekvenser for politiets mulighed for at forebygge, bekæmpe og efterforske grænseoverskridende kriminalitet.
 
Hvad vil et ”ja” betyde for danskernes hverdag?
Et ja den 3. december vil gøre danskernes hverdag lettere. Danskerne vil få samme retsstilling som andre europæere på en række områder, både inden for det strafferetlige og det civilretlige område. 
 
Det ville eksempelvis betyde, at danske tilhold vil blive anerkendt i andre EU-lande i modsætning til i dag. Det vil beskytte de 116.000 danskere, som er udsat for stalking, fordi de vil have mulighed for at kunne tage deres tilhold med over grænserne. 
 
Et ja vil også betyde, at afgørelser i ét land i ægteskabssager og sager om forældreansvar vil blive anerkendt i andre EU-lande. På nuværende tidspunkt bliver domme i Danmark ikke anerkendt i andre EU-lande. Det skaber mere besvær og større usikkerhed for danskere, som gifter sig eller får børn med en borger fra et andet EU-land. 
 
Derudover vil behandling af grænseoverskridende arvesager blive lettere ved anerkendelse af retsafgørelser i andre EU-lande og indførelse af et europæisk arvebevis. Danske forbrugere vil også få det lettere i såkaldte småkravssager. Så længe vi har forbeholdet, skal en dansk kunde, som eksempelvis modtager en vare, der er beskadiget og vil have sine penge igen, føre sagen i det pågældende land på det pågældende sprog. Hvis vi stemmer ja, vil en dansk kunde derimod kunne indsende en klage til en dansk domstol over en vare købt i Tyskland, og den danske domstol kan hermed rejse krav om returnering af pengene over for den tyske sælger. 
 
Vil et ”ja” gøre det sværere eller nemmere at drive virksomhed i Danmark?
Små danske virksomheder kan have svært ved at inddrive tilgodehavender hos store virksomheder i andre EU-lande. Og i internationale konkurssager har danske kreditorer svært ved at få deres penge igen, fordi det kan være svært at inddrive fysiske tilgodehavender fra andre EU-lande. Det vil blive lettere med den tilvalgsordning, aftalepartierne er blevet enige om. For den indebærer, at Danmark går med i en række retsakter, bl.a. Konkursforordningen, som gør det lettere for virksomheder at inddrive gæld fra virksomheder i andre EU-lande.
 
Vil en afskaffelse af retsforbeholdet påvirke dansk asyl- og udlændingepolitik? 
Nej, ikke sådan som aftalen mellem de EU-positive partier er skruet sammen. Asyl- og udlændingepolitikken er ikke blandt de retsakter, som aftalepartierne har valgt, at Danmark skal med i. Dette var et entydigt krav fra blandt andet Venstre og Socialdemokraterne. Desuden bliver det lagt fast i loven, at der skal en folkeafstemning til, hvis Danmark på et senere tidspunkt skal være med i EU’s fælles asyl- og udlændingepolitik.
 
Radikale Venstre gået med til den præmis, fordi der ellers ikke ville kunne laves en politisk aftale om at afskaffe retsforbeholdet. Men det er vores klare holdning, at Danmark burde være med i den fælles asyl- og udlændingepolitik. Derfor har vi også foreslået, at der hurtigst muligt efter den 3. december holdes en særskilt folkeafstemning om dansk deltagelse i denne del af samarbejdet.
 
For Radikale Venstre er der ingen tvivl: flygtningesituationen kræver forpligtende og langsigtede løsninger, som vi er fælles om i EU – og Danmark bør være fuldt med i disse løsninger. Det arbejder vi for, selv om modstanden er stor blandt de øvrige partier på Christiansborg. Så længe vi ikke kan få en folkeafstemning om den fælles asyl- og udlændingepolitik, presser vi på for, at vi kan være med på andre måder. Det er særligt vigtigt lige nu, hvor der sker så meget på asyl- og udlændingeområdet i EU.
 
Vi arbejder for, at Danmark  deltager på frivillig basis i de aftaler, der laves – fx frivilligt tage imod flygtninge i overensstemmelse med en fælleseuropæisk ordning, hvis en sådan kommer i stand.
 
Hvorfor skal vi have afstemningen netop nu?
Vi skal have afstemningen nu, fordi Danmark står til at falde ud af Europol. Det gør vi, fordi det europæiske politisamarbejde går fra at være mellemstatsligt til overstatsligt, og det danske forbehold afskærer Danmark fra at deltage i overstatsligt samarbejde på det retlige og interne område i EU.
 
Hvad sker der, hvis Danmark stemmer ”nej” d. 3. december? 
Hvis Danmark ender med at ryge ud af Europol, vil det have store negative konsekvenser for dansk politis muligheder for at forebygge, bekæmpe og efterforske grænseoverskridende kriminalitet. Nej-partierne mener, at vi i stedet kan få en såkaldt parallelaftale på politiområdet. Men ingen ved, om det reelt vil kunne lade sig gøre, og hvad prisen vil være. Det kan godt være, at vi kan få en sådan aftale, men det er ikke sikkert – og vi ved ikke hvornår. Desuden vil Danmark stå uden for reel indflydelse med en parallelaftale.  Derudover vil danske virksomheder og borgere få dårligere vilkår end andre europæere på mange andre konkrete områder.
 
Derfor skal vi stemme ja den 3. december. 
 

 
Læs mere om folkeafstemningen: