Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

8 myter om tilvalgsordningen – og vores svar

Der florerer en række myter og misforståelser omkring, hvad det vil betyde, hvis danskerne stemmer ja ved folkeafstemningen d. 3. december, og retsforbeholdet afskaffes. Vi har set nærmere på en række af de mest sejlivede og forsøger at komme dem til livs.
Af Mads Hyldahl Fogh
 
Myte #1: Et JA betyder mindre Danmark og mere EU
Nej, det forholder sig faktisk lige modsat. Vi skal huske på, at det retlige samarbejde i EU først og fremmest handler om at håndtere grænseoverskridende udfordringer, mens landene selv fastlægger deres egen retspolitik. Et ja giver Danmark mulighed for at tage del i beslutningsprocessen og dermed påvirke de regler, der allerede i dag eksisterer på tværs af grænserne, mens et nej vil betyde, at de andre EU-lande fastlægger reglerne, som Danmark så må bede om at få lov til at være med i, hvis vi har interesse i det – uden at have haft indflydelse på, hvordan de ser ud. Modsat vil et ja give os mulighed for selv at vælge, hvilke retsakter og samarbejder vi vil være med i. Og vi kan være med i forhandlingerne på de områder, hvor vi er sikre på, at vi gerne vil være med.
 
Myte #2: Danmark mister selvbestemmelse
Nej, vi får tværtimod mere selvbestemmelse. I dag kan en dansker ikke tage et polititilhold med til Tyskland og forvente, at det gælder der. I dag kan en dansker, der arver sine forældres sommerhus i Spanien, ikke få afgjort sagen i Danmark og forvente, at den gælder i Spanien. I dag er det svært eller umuligt for en dansk virksomheder at inddrive gæld fra en udenlandsk virksomhed, der er gået konkurs. Hvis vi siger JA, bliver det muligt. Vi får derfor meget mere selvbestemmelse, når vi samarbejder.
 
Myte #3: Vi kan bare få en parallelaftale eller en begrænset tilvalgsordning om Europol
Nej, parallelaftaler er ikke noget, man trækker i automater. Indtil videre har Danmark forsøgt at forhandle seks på plads, og vi har fået afslag på to. Hvis vi stemmer nej d. 3. december, ved vi ikke, hvad vi får. Det er ikke umuligt, at vi kan få en eller anden form for aftale, men vi aner ikke, hvordan indholdet af denne aftale vil blive. Desuden tager det flere år at forhandle en parallelaftale på plads. I de fire foregående parallelaftaler, som Danmark har fået, har det taget fem-seks år at forhandle dem på plads. I den mellemliggende periode vil vi sætte dansk politi lysår tilbage i forhold til den organiserede kriminalitet med store konsekvenser for alle danskeres sikkerhed.
 
Myte #4: Ja-siden taler kun om Europol, fordi de vil skjule de andre retsakter
Nej, vi vil meget gerne tale om alle de andre retsakter. De er alle med til at sikre bedre rettigheder til danske virksomheder og danske borgere. Man kan læse mere om de forskellige retsakter på 3december.dk eller tryggeredanmark.dk, og vi har også en artikel her på hjemmesiden med titlen ’Retsforbeholdet er meget andet end Europol’. Det er dog rigtigt, at der har været meget fokus på Europol. Både fra ja-siden og nej-siden. Det skyldes, at et fortsat dansk medlemskab af Europol afhænger af, om vi stemmer ja den 3. dec. 
 
Myte #5: Tilvalgsordningen er en helt ny måde at forvalte EU-politikken på, hvor man ikke længere spørger folket 
Nej, på andre områder som det indre marked, landbrug og fiskeri er der allerede et overstatsligt samarbejde. Her bliver der ikke udskrevet nye folkeafstemninger, hver gang der vedtages en ny retsakt. For her er Danmark fuldt med i samarbejdet, og det er Folketinget, der giver regeringen mandat til at forhandle, når nye retsakter indgås. Bliver det et JA d. 3. december, vil retsområdet dog stadig være særligt, for så får Danmark en tilvalgsordning på retsområdet. Og det betyder, at Folketinget vil have lov til at vælge til og fra i nye retsakter, så vi selv bestemmer, hvad vi vil være med i, og hvad vi vil stå uden for. Sådan fungerer det ikke på de øvrige områder. 
 
Myte #6: Danmark afgiver suverænitet og overlader retsområdet til EU
Nej, fordi Danmark har fået forhandlet tilvalgsordningen på plads. Det er en særlig aftale, som kun Irland og Storbritannien har i dag. Den betyder, at Folketinget vil kunne tage stilling til, hvilke retsakter vi vil være med, og hvilke vi ikke vil være med i. Dermed kan EU ikke tvinge os med i noget, og vi har samtidig mulighed for at sidde med ved bordet og udøve indflydelse, når vi vil. Men går vi med i en retsakt, som indebærer, at andre lande skal anerkende vores regler, må det selvfølgelig også gå den anden vej. For samarbejdet er gensidigt. Men vi vælger altid selv, om vi vil være med.
 
Myte #7: Et ja fører til mere overvågning
Nej, en sådan sammenhæng eksisterer ikke. Uanset om vi har retsforbeholdet eller ej, har myndighederne i de fleste lande adgang til flypassagerlister som led i terrorbekæmpelsen – eller er i gang med at få det. Også i Danmark. Den overvågning vil danskerne være underlagt, uanset hvad udfaldet bliver d. 3. december. Men hvis vi får ensartede regler på området i EU, bliver det lettere at samarbejde og bruge denne adgang som led i en effektiv indsats mod terror. En indsats der er mere aktuel end nogensinde.
 
Myte #8: Vi kan ikke stole på ja-partiernes løfte om asyl- og flygtningepolitikken 
Selvfølgelig kan man stole på den politiske aftale. Den er helt parallel til den politiske aftale, der blev lavet om at forbeholdene skulle til folkeafstemning for at blive afskaffet – en aftale, som indtil videre har holdt i 22 år. Derudover er garantien skrevet ind i bemærkningerne til lovforslaget. Siden forbeholdene blev vedtaget i 1993, har ingen sået tvivl om, at de ikke kunne afskaffes uden en folkeafstemning, selv hvor der har været mulighed for det. Det samme vil gøre sig gældende med asyl- og udlændingeområdet. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at Radikale Venstre gerne så at Danmark var med i EU’s fælles asyl- og udlændingepolitik. Men det ændrer ikke på, at vi er loyale mod løftet om en folkeafstemning.